Oplev vestkystens svar på Berlins industrikvarter og natklubstemning //

 STOC Esbjerg - Ny konceptbutik

For nylig kunne Esbjerg glæde sig over at have fået en 300kvm stor konceptbutik, der byder på en anderledes og unik oplevelse for kunden. Herretøjsbutikknen STOC har i samarbejde med interiør virksomheden Rackbuddy slået dørene op for et univers, hvor der er fokus på det rå look, de små detaljer, kvalitet og høj service frem for alt. 

         

 

 Der er ikke gået på kompromis med hverken kvaliteten eller looket, hvor hver en detalje er gennemtænkt af Rackbuddys innovative og kreative team. Butikken har gennemgået en iøjefaldende indvendig forvandling, og da butikken, med Jeppe Støckler & Michael Behrensen i spidsen, stod klar med åbningen den 3. marts, kunne kunderne træde ind i en verden af rå materialer, træ, neon lys og til et sted, som lægger op til at man kan gå på opdagelse efter de nyeste trends i en stemning af et nedlagt industrikvarter og en natklub.  

 

Med rødderne i Esbjerg 

For at nå dertil, har det krævet hårdt arbejde og godt teamwork fra de to virksomheder, der står bag konceptbutikken. Rackbuddys to iværksættere Lasse Nielsen og Martin Heinze, der startede med at designe og producere fleksible tøjstativer, har sammen med deres indretningsdesigner Nynne Rasmussen stået for indretningen og udarbejdelsen af inventaret, herunder både belysning, renovering, design, montering og levering af alt interiør. De to iværksættere kender ejerne bag den nye butik STOC, som alle er opvokset i Esbjerg. De har tidligere samarbejdet om åbningen af STOC i Kolding Storcenter og tog nu skridtet videre til endnu en succesfuld åbning.

 

 

STOC & STOCHOME

STOC sælger cool og prisbevidst herretøj fra bl.a. mærkerne Minimum, Only&Sons, Woden med flere, men som et nyt tiltag i Esbjerg er der også åbnet op for et håndplukket udvalg af interiør. Det har Rackbuddys indretningsdesigner nøje udvalgt til butikken. STOCHOME udgør plakater, diverse deco og Rackbuddys egne produkter mm.

 

 

Flere konceptbutikker på vej

I 2017 er der ambitioner om, at der skal laves minimum to nye STOC butikker i samarbejde med Rackbuddy. Udover at indrette og udarbejde inventaret til butikkerne, så blev STOCs hjemmeside i forbindelse med åbningen også opdateret med et nyt design, som stemmer overens med det rå og detaljerede udtryk i butikkerne. Indtil videre kan de to første konceptbutikker opleves i Kolding Storcenter og på gågaden i Esbjerg -  Kongensgade 94. 
  
www.stoc.dk #stocofficial #stochome
Vi takker for et godt samarbejde og ser frem til flere spændende projekter.