Inspiration i New York

New york skyline

 

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi henter en stor del af vores inspiration til vores tøjstativer fra New York. Vi er helt vilde med det industrielle udtryk, som byen har. Mange butikker og lejligheder er indrettet med rå murstensvægge, gamle rustne vandrør og synlige jernsveller krydret med gamle trægulve, som giver en helt unik retrostemning på en moderne måde.

Vi har i øjeblikket en masse nye ting i støbeskeen hos Rackbuddy, og vi vil indenfor de næste måneder udvide vores sortiment med en masse nye spændende produkter.

Derfor var det perfekt at kunne kombinere en miniferie med en inspirations tur til New York City, for at samle lidt ideer til vores nye kollektion.

Inspiration finder man over alt i New York. Det kan være gadekunst, gamle brændtrapper eller en tur med metroen i New Yorks undergrund.

Stiger man ombord på Brooklyn expressen "The L train" er første stop på den anden side af vandet, en lille bydel som hedder Williamsburg. Her befinder man sig på en af de i øjeblikket mest hotte steder i New York. Gaderne summer af liv og spændende mennesker, mens små Cafe'er og bryghuse skyder op over alt.

Williamsburg er også kendt for deres Søndagsmarkeder, hvor alle former for gamle antikviteter kan handles - Krammere og kunstnere udstiller deres håndværk i de forskellige boder, og her kan virkelig gøres nogle gode fund.

Herunder kan du se en masse billeder fra turen og måske selv blive inspireret :)

Se vores stativer her

 

Har du været et sted i New York, som inspirerede dig eller kan du anbefale os noget til næste gang vi tager afsted?

Del din oplevelse med os i kommentarfeltet herunder.