DIY - Lav din egen trævæg med WoodUpp træpaneler

Hos RackBuddy har vi gjort det muligt for dig at invitere naturen indenfor på en ny og anderledes måde. Vi er netop blevet forhandlere af de smarte WoodUpp træpaneler, som gør det nemt at "bygge" en trævæg indendørs uden brug af skruer og søm.

Træpanelerne er lavet af ægte træ og du kan vælge mellem 4 forskellige farver; Antik brun eg, naturlig eg, moderne grå eg samt nåletræ med knast.  

 Træpanel i naturlig eg
Antik brun eg

Trævæg i naturlig eg - WoodUpp
Naturlig eg

Produktet er udviklet af danske WoodUpp, som er en nystartet virksomhed fra 2015. Mads Vesterby Hansen, der står bag virksomheden har en stor interesse indenfor træ og indretning, hvilket har ledt ham til udviklingen af disse geniale træpaneler, der gør det nemt at sætte sin egen trævæg op. De eneste midler der skal bruges, når du skal beklæde en væg med WoodUpp træpaneler er klæbemiddel og fugepistol. Det gør dermed også produktet perfekt til dem, som normalt ikke tør kaste sig ud i større gør-det-selv projekter.

WoodUpp vægbeklædning i egetræ
Naturlig eg 

Du kan altså ganske enkelt bygge din egen trævæg i stuen, køkkenet eller et andet sted derhjemme, som du gerne vil give et nyt og spændende udtryk. At lave en trævæg indenfor er en flot detalje og anderledes måde at bringe de naturlige materialer indendøre, hvilket er et must, hvis man elsker den nordiske stil.
Vægge med træbeklædning vil sætte kant på din indretning og gøre den interessant. Uanset hvilke farver træpaneler du går efter, vil rummet få tilført et rustikt og nordisk udtryk, samtidig med at det vil skabe et miljø, der er varmt og charmerende. 
 
Indendørs trævæg i nåletræ - WoodUpp
Pinewood med knast

At beklæde en væg med træ er også en god løsning til indretning af restauranter, caféer, kontorer, receptionsområder osv., da træet bidrager til at skabe en hyggelig og afslappende atmosfære i rummet. 

Panelerne sendes ud i pakker svarende til 1 kvm trævæg. Du bestemmer selv mønsteret på væggen og vil du opsætte en væg, hvor der fx er et hjørne eller en dørkarm, kan du blot save træpanelerne til, så de bliver tilpasset din væg. 

Moderne grå eg - vægbeklædning i træ - Woodupp
Moderne grå eg

Ved denne løsning undgår du at komme ud i et større byggeprojekt, da alt du skal bruge til at lave en trævæg, er træpaneler svarende til væggens kvm samt klæbemiddel og fugepistol, som er inkluderet i pakken, vi sender ud.

WoodUpp Kit

Hvis du er i tvivl omkring farverne og hvordan, de forskellige vil passe til dit hjem, så er det muligt at købe en farveprøve, som indeholder alle farver og træ varianterne. Det vil kunne hjælpe dig godt på vej.

I RackBuddy Showroom på Frederiksberg Allé har vi lavet en væg med Antik brun eg, som du er velkommen til at komme forbi at se, hvis du er nysgerrig efter, hvordan et resultat kan komme til at se ud.